Beregning af formodstand for LED'er

Beregning af formodstand for LED'er

Indlægaf PerR » søn jan 10, 2016 10:25 pm

Hej alle,

det sker tit at vi støder på problemer med at tilslutte en LED (lysdiode).

Derfor har jeg samlet lidt information der kan hjælpe.

Når du skal bruge en LED (lysdiode) er det vigtigt at den bliver forbundet til din spændingsforsyning gennem en modstand ellers brænder den af.

En LED er af natur beregnet til at blive brugt til DC (jævnspænding). Det er vigtigt at lysdioden "vender rigtigt", så strømmen løber den rigtige vej igennem den, ellers lyser den ikke. Hvis den skal forsynes med AC (vekselspænding eller digital spænding) kræver det yderligere komponenter.

En LED kan kun tåle en lille spænding og en begrænset strøm. Spændingen er mellem 1,5 og 4,6 volt afhængig af typen og farven.
Se afsnittet om Dioder i "Kursus i elektronik" for mere information ( http://www.jernhesten.dk/elektronik/Kursus/index.htm ).

Populært kan man sige at modstanden begrænser strømmen igennem LED'en ved at modstanden tager sig af den ekstra spænding der er fra den lille spænding der skal bruges af LED'er og op til forsyningsspændingen.

Strømmen en LED kan tåle er specificeret i databladet for LED'en. Hvis man ikke kender den er det klogt at holde sig under 10 mA.

Hvis man har et simpelt kredsløb med en LED og 12 volt DC spændingsforsyning kan det være et godt udgangspunkt at prøve med en modstand på 1000 Ohm (1 kilo Ohm), da den vil begrænse strømmen til cirka 10 mA.

Hvis LED'en lyser for meget, så skal man prøve med en større modstandsværdi.

Hvis man forbinder flere LED'er i serie eller hvis man bruger en anden forsyningsspænding end 12 volt, så kan det være en fordel at bruge det følgende program til at beregne sine modstande:
http://led.linear1.org/led.wiz
Desværre er programmet på engelsk men jeg giver lige en lille introduktion:
1. første felt "Source voltage" - forsyningsspændingen man bruger. I MJKHH bruger vi 12 volt DC (jævnspænding til lys)
2. andet felt "diode forward voltage" - spændingsfaldet over din LED. Afhænger af typen på din LED. Se tabel som nævnt ovenfor eller brug 2 volt.
3 tredje felt "diode forward current (mA) - strømmen gennem din LED. Bestemmer hvor meget LED'en skal lyse. Typisk 5-10 mA. For meget strøm brænder LED'en af. Check datablad eller hold dig under 10 mA.
4. fjerde felt "number of LEDs in your array - antal af LED'er der sidder i serie med din modstand.
Når man har indtastet alle 4 værdier, så skal man trykke på knappen "design my array" for at få resultatet vist.
Programmet beregner også hvor meget varme der afsættes i modstanden og dette er angivet i enheden mW (milliWatt).
Hvis mW værdien bliver større end modstanden kan klare, så bliver den meget varm og kan brænde af.
Hvis værdien bliver større end 125 mW, skal der et yderligere check til eller man skal sørge for at vælge en modstands type der er beregnet til en sådan værdi.

Men helt generelt kan jeg anbefale at man gennemgår det simple kursus der er beskrevet på:
http://www.jernhesten.dk/elektronik/Kursus/index.htm

Hvis man skal forsyne sine LED'er fra AC (vekselspænding eller digital spænding) skal man bruge en diode i serie med LED'erne.
Det er dog en fordel at bruge en brokoblet ensretter, da man ellers risikerer at LED'erne blinker.
Men pas på hvis du ensretter vekselspænding med en brokoblet ensretter og en kondensator da du kan få en jævnspænding der er op til 40% højere end vekselspændingen.

Ved digital strøm er det bedst med både en brokoblet ensretter og en kondensator hvis man vil undgå at lyset blinker.

God fornøjelse.

PS:
jeg blev inspireret til at skrive dette efter at jeg havde læst følgende tråd på Sporskiftet:
http://www.sporskiftet.dk/forum/modelje ... nde-dioder

Andre hjemmesider der kan være gode at besøge i forbindelse med dette emne:
http://www.dioder-online.dk/hvilken-modstand/
http://www.leds4all.dk/modstand.htm
http://www.dioder-online.dk/hvilken-modstand/
http://skramloteket.dk/elektronik/led_b ... /index.php
https://www.youtube.com/watch?v=L-Vti496ZWA (Beregning af modstand for en LED)
https://www.youtube.com/watch?v=VrXIsEZ_BgQ (AC til DC)
https://www.youtube.com/watch?v=EWw7JrDytiI (Ohms lov)
PerR
Driftleder
 
Indlæg: 130
Tilmeldt: fre apr 30, 2010 4:59 pm

Tilbage til Værkstedet



Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 0 gæster

cron